torsdag den 18. august 2016

Formering af ananas salvie

Inspireret af dette indlæg på en munter blog kaldet Plants are the strangest people måtte jeg jo prøve at formere min Ananas Salvie (Salvia Elegans).

Selvom jeg ingen anelse har om hvor de skal stå - hvis det lykkedes!

Bloggen jeg læste hævder at det ikke er svært, at man blot skal klippe (grønne) stiklinger af, pille nogle blade af i bunden (vigtigt - for kun der hvor man har pillet blade af kan der komme rødder) og så putte dem i vand. Bloggen skriver godt nok også at andre gør det på andre (vidst mere autoriserede) måder, - men det her lyder som en måde jeg kan lide. Så...

Min ananas salvie før nedklipning
Detalje af ananas salvie. Jeg udvælger et skud som er: a) Ungt og friskt, b) har blade der kan pilles af (så der kan dannes rødder) og så der stadig er blade tilbage på skudet og naturligvis c) ser sund og frisk ud.

Efter klip - bemærk klippet er lagt så planten tvinges til at dele sig i de to nye skud der er.
Det giver en mere forgrenet og fyldigere plante.
En stikling før den bliver klippet til.
De to nederste bladet er klippet af.
En anden stikling - samme behandling.
O.k. måske ikke verdens bedste dokumentation - men de er skåret ét blad fra på begge sider. Det er svært at se om det til venstre stadig hænger fast eller ej. Det gør det ikke.
Og den sidste - jeg er lidt mere i tvivl om den kommer til at lykkedes.
Men det var topskudet - og det vil være fint at få planten til at forgrene sig lidt.


Og så i vand med de nye stiklinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar