onsdag den 27. juli 2016

Hjemme igen

Efter at have været en hel uge på sommeroase og dermed været væk hjemmefra en hel uge. Jeg var lidt bekymret for hvordan planterne havde det, - men de havde det godt!

Under sommeroasen gik jeg i Økologiens have og fik købt en chokolademynte, en stevia og en anis isop (indianermynte).

Jeg tænkte desværre ikke over at få taget billeder fra starten. Så de her billeder er de første jeg har. Og der er chokolademynten klippet meget tilbage. Mest for at få blade til min is, - men også for at få planten mere busket. Så der er alle steder klippet tilbage til hvor der er 2 friske skud. Med flere forgreninger bliver plantet tættere

Chokolademynte
Closeup af chokolademynten. Bemærk der er to små nye skud udover de to større blade der hvor planten er knipset af.
Jeg har forsøgt at formere chokolademynten. De stykker jeg har knipset af har jeg pillet de større blade af. Dels for at kunne bruge dem i isen men også fordi jeg tænkte at de ville bruge kræve for meget vand. Og så har jeg sat disse 'aflæggere' i vand.
Edit: Det er nok en fiasko. Aflæggerne har det sådan set o.k. pr. her 3 uger senere. Men der er ingen rødder.

Formodentligt mislykket forsøg på formering af chokolademynte.

I morgen bliver det rigtig sjovt. For der skal jeg i urtegartneriet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar