lørdag den 30. juli 2016

Flere indkøb

Så har jeg været i Plantorama. Og det er godt nok svært at holde hænderne i lommen.

Så jeg kom hjem med en timian, en ananas mynte og en sammenplantning.

Nyindkøbt timian.
Nyindkøbt ananas mynte. Den er vidst ikke helt sund. Den har i hvert fald nogle visne blade og stængler.
En stor sammenplantning med persille, oregano og timian.
Ovenstående (persille, oregano og timian) plantet ud. Bemærk jeg har opgivet at adskille oregano og timian. Også fordi jeg faktisk ikke kan finde ud af at se hvem der er hvem.

Persille øverst og blandet oregano og timian nederst.

fredag den 29. juli 2016

Problem in paradise

Det ser ikke godt ud det her:


Ovenstående er oversiden af et mynteblad. Undersiden ser o.k. ud.
Det er det værste blad jeg kunne finde, - men det er desværre langt fra det eneste blad der er inficeret.

Efter at have spurgt mig omkring, - bl.a. på facebook (se links) er jeg kommet frem til at det nok er bladlus, med sukkersnask på bladene og aflagt ham på bladene.
Teorien foreskriver at der skal være levende bladlus på undersiden - og at dem der har været på bladet ovenfor har smidt det der ses her.

Øv! Jeg overvejer lige hvad jeg gør.

Jeg er bestemt ikke vild med at skulle sprøjte med gift i mine krydderurter.

Edit: Planten er flyttet i "isolation" på min anden altan. Den er hårdt ramt. Om det er fordi jeg ikke har vandet den nok i forbindelse med flytning, pga. bladlus eller andet er jeg ikke klar over. Men den hænger lidt med ørene.
Edit 2: Den har det bedre, omend stadig ikke perfekt.

torsdag den 28. juli 2016

Indkøb i urtegartneriet

Jeg fik rigtig handlet ind i urtegartneriet.



Til venstre er placeret de planter som ikke er vinterhårdføre og til højre de der er.
Jeg forventer at min altan når ned omkring 0 grader men ikke meget under. Så måske tager jeg chancen med nogle af dem. Måske ikke. Jeg er ikke helt sikker endnu.

De der ikke er vinterhårdføre er:
Solbær Salvie

African Blue Basilikum


Ananas Salvie

Lakrids tagetes
De der er vinterhårdføre er:
Fransk Estragon
Citron Timian
Bibelurt (Balsam)
Kamfer balsam
Spansk Kørvel, Sødskærm eller Aniskål kært barn har mange navne.
Jordbær mynte
Æble mynte
Jeg fik også noget økologisk godt jord med hjem. Det var sikkert ikke så tosset. Det jord jeg bruger aner jeg ikke hvor kommer fra og det har ligget dødt i adskillige år (med filt og flis).

Efter udplantning ser det sådan ud:
Nogle af de nye planter. Bemærk der står en lavendel og en solbær busk. De kommer fra billigblomst.dk som ligger i nærheden. Men jeg fik aldrig taget billeder og oprettet indlæg om dem.
Flere nye planter.
3. krydderurtekasse. Den eneste nye plante her er fransk estragon i baggrunden.
Men bemærk hvor store og flotte både basilikum og citron melissen er. Sammenlign evt. med her (20 dage før).

onsdag den 27. juli 2016

Hjemme igen

Efter at have været en hel uge på sommeroase og dermed været væk hjemmefra en hel uge. Jeg var lidt bekymret for hvordan planterne havde det, - men de havde det godt!

Under sommeroasen gik jeg i Økologiens have og fik købt en chokolademynte, en stevia og en anis isop (indianermynte).

Jeg tænkte desværre ikke over at få taget billeder fra starten. Så de her billeder er de første jeg har. Og der er chokolademynten klippet meget tilbage. Mest for at få blade til min is, - men også for at få planten mere busket. Så der er alle steder klippet tilbage til hvor der er 2 friske skud. Med flere forgreninger bliver plantet tættere

Chokolademynte
Closeup af chokolademynten. Bemærk der er to små nye skud udover de to større blade der hvor planten er knipset af.
Jeg har forsøgt at formere chokolademynten. De stykker jeg har knipset af har jeg pillet de større blade af. Dels for at kunne bruge dem i isen men også fordi jeg tænkte at de ville bruge kræve for meget vand. Og så har jeg sat disse 'aflæggere' i vand.
Edit: Det er nok en fiasko. Aflæggerne har det sådan set o.k. pr. her 3 uger senere. Men der er ingen rødder.

Formodentligt mislykket forsøg på formering af chokolademynte.

I morgen bliver det rigtig sjovt. For der skal jeg i urtegartneriet.

søndag den 10. juli 2016

Utålmodig

Nå ja, vi kan vel alle blive lidt utålmodige?

Dobbelt så meget lys = dobbelt så hurtig vækst???
Jeg ved ikke lige om det vokser dobbelt så hurtigt, - men jeg tror faktisk det virker.
Måske jeg skulle prøve at lave et semi videnskabeligt forsøg engang???

Læg i øvrigt mærke til hvor meget planterne har rejst sig op.


lørdag den 9. juli 2016

Blod på tanden

Jeg fik blod på tanden - vel vidende at jeg kommer til at holde minimum en uges sammenhængende ferie. Der er noget kapilær-kasse lignende system så måske går det.

Der ligger i altankasserne ca. 20 cm leca-sten vil jeg gætte på. Så et tyndt stykke filt og så yderligere ca. 20 cm jord. (alle mål på øjekast og/eller fri hukommelse).

I dag har jeg købt: Purløg (øverst til højre), rosmarin (næsten øverst, næsten længst til højre), basilikum (de 3 "buketter" under purløg og rosmarin samt citron melisse (nederst til højre).
Planterne nederst til højre er mynten fra i går.

1. altankasse - nu med indhold :)
Det ser jo meget flot ud - og meget bedre end før. Før var alle 6 kasser dækket med flis som det kan ses helt øverst til venstre.


Jeg har bare købt en af hver af planterne i grønt afdelingen i et lokalt supermarked og så delt dem lidt op. Dette kan ikke gøres helt uden at beskadige rødder, men med lidt forsigtighed bliver skaden ikke al for stor.

Jeg synes planterne vælter lidt for mig. Måske fordi de er vant til at læne op ad plastikposen de er pakket ind i?

Væltende basilikum (og lidt citronmelisse til højre).
Væltende basilikum.
Purløgene står fint.

Rosmarin.
Nærbillede af mynten.
Citron melissen er om muligt mere "træt" end basilikumen.

fredag den 8. juli 2016

En god begyndelse

Jeg har længe gået og tænkt at det kunne være rart at få liv i mine plantekasser på altanen.
Men så er der det ene i vejen og så det andet.
Lige nu er der det i vejen at jeg nok kommer til at holde noget ferie - og dermed ikke er hjemme til at vande og passe. Og altanen er helt lukket så planterne skal jo have vand.

Men I dag fik jeg mynte af min ven Andreas. Så nu er jeg i gang!

Mynte - 1. plante på altanen.